To børn bliver ved en fejl forbyttet ved fødslen under 2. verdenskrig. Den ene vokser op i velstand på et herskabeligt gods, mens den anden tilbringer sin barndom på et børnehjem. Da de som teenagere mødes tilfældigt, vender det op og ned på alt.
Uanset om du er erfaren eller nybegynder, får du mulighed for at udvikle dig inden for musicalens tre discipliner:
- Sang: stemmeteknik, harmonier og scenisk udtryk.
- Dans: koreografier i forskellige stilarter.
- Skuespil: karakterarbejde, tekst, følelser og nærvær på scenen.
Musicalholdet er mere end bare prøver og forestillinger. Det er et unikt fællesskab, hvor nye venskaber opstår, og hvor vi sammen skaber oplevelser, man husker resten af livet. Vil du hellere arbejde bag kulisserne? Så kan du blive en del af vores Backstage-hold og være med til at få hele produktionen til at lykkes.












